I 2015 trådte en ny udbudslov i kraft. Loven rummer flere muligheder for at offentlige myndigheder og institutioner kan tilgodese socialøkonomiske virksomheder ved indkøb af varer og tjenesteydelser.

Et resume af udbudslovens bestemmelser herom kan ses her:

Udbudsloven og socialøkonomiske virksomheder

Hidtil har mulighederne for at tilgodese socialøkonomiske virksomheder i udbud været relativt begrænsede. Med den nye udbudslov, der trådte i kraft den 1. januar 2016, har kommunerne fået mulighed for at tilgodese visse socialøkonomiske virksomheder, når der udbydes nærmere bestemte typer ydelser. Ligeledes er adgangen til at reservere kontrakter til beskyttede værksteder og lignende virksomheder udvidet. 

Loven giver grundlæggende fire muligheder hvor socialøkonomiske virksomheder kan komme i betragtning:

·         Udbudslovens § 190 (light-regimet)

·         Udbudslovens §54

·         Køb af varer og tjenesteydelser under tærskelværdierne

·         Generelle regler og udbudsretlige principper 

Udbudslovens § 190 (light-regimet)

Som en nyskabelse indeholder den nye udbudslov en udtrykkelig hjemmel, der giver ordregivende myndigheder mulighed for at reservere udbud til organisationer med socialøkonomisk virke.

Bestemmelsens anvendelsesområde er dog begrænset til en række specifikke ydelser på sundheds-, social-og kulturområdet. Ydelser omfattet af Light-regimet kan ses her.

Ved udbud af denne type ydelser vil kommunerne kunne beslutte, at udbuddet skal reserveres til organisationer, der opfylder betingelserne i § 190. 

Disse betingelser er jfr. Udbudslovens kap. 17:

·         at organisationen har til formål og rent faktisk udelukkende beskæftiger sig med ovennævnte tjenesteydelser

·         at udbyttet geninvesteres for at opfylde organisationens målsætninger.

·         at ledelses- eller ejerskabsstrukturerne i den organisation, der gennemfører kontrakten, er baseret på principper om medarbejderejerskab eller medarbejderdeltagelse eller skal kræve aktiv deltagelse af medarbejdere, brugere eller interessenter.

·         at organisationen har ikke fået tildelt en kontrakt for de pågældende tjenesteydelser af den pågældende ordregiver i henhold til denne bestemmelse i de seneste 3 år. 

Hvis en ordregiver ønsker at benytte muligheden i § 190, er det vigtigt at notere sig, at virksomheder, der er registreret i medfør af den relativt nye lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, ikke nødvendigvis opfylder betingelserne i § 190. Der vil også være virksomheder, der ikke er registeret som socialøkonomiske virksomheder i henhold til den danske lov, men som opfylder betingelserne for at være omfattet af § 190. Bestemmelsen i udbudslovens § 190 kan derfor ikke anvendes til at begrænse konkurrencen til registrerede socialøkonomiske virksomheder. 

Udbudslovens §54

§54 kan i udgangspunktet bruges på indkøb af nærmest alle varer og tjenesteydelser inkl. bygge- og anlægsarbejder samt indkøb under tærskelværdierne. En ordregiver kan stille krav om, at det alene er beskyttede værksteder eller økonomiske aktører, hvis hovedformål er social og faglig integration af handicappede eller dårligt stillede personer, der kan deltage i udbuddet, idet mindst 30 pct. af de beskæftigede hos den økonomiske aktør er handicappede eller dårligt stillede personer. 

Det har i forhold til § 54, stk. 1, ingen betydning, hvordan tilbudsgiverne er organiseret, og hvilke rammer de er underlagt, afgørende er alene, at de lever op til kriterierne fastsat i § 54, stk. 1. Der kan f.eks. være tale om private virksomheder, som f.eks. socialøkonomiske virksomheder, som defineret i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, eller beskyttede værksteder.

Dårligt stillede personer kan være ledige og personer, der tilhører dårligt stillede mindretal eller grupper, der på anden vis er marginaliseret. De 30 pct. skal beregnes ud fra antal beskæftigede eller ansatte hos tilbudsgiveren. Hvis virksomheden har 5 ansatte og 2 er omfattet af persongruppen i § 54, stk. 1, vil kravet i bestemmelsen være opfyldt, uanset om de 2 sidstnævnte eksempelvis er beskæftiget på deltid.

 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nævner i sin vejledning til udbudsloven at:

Det er endvidere Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at personer ansat i løntilskud eller i Fleksjob også indgår i forbindelse med beregningen.

 

Et eksempel på en kommunes anvendelse udbud efter §54, er Hillerød Kommunes udbud af rengøring på et bibliotek. Udbuddet kan ses her

Køb af varer og tjenesteydelser under tærskelværdierne

Tærskelværdien for hvornår et indkøb skal i udbud er når den samlede kontraktsum overstiger 1,5 mio. kr.

Hvis kontraktsummen er under 0,5 mio. kr. er der nogenlunde frit spil inden for de forvaltningsmæssige grundprincipper.

Ved en kontraktsum mellem 0,5 og 1,5 mio. kr. stiller udbudsloven krav om at man skal sikre sig (og kunne dokumentere), at købet foregår på markedsmæssige vilkår. Her er der mulighed for direkte tildeling af kontrakt til en SØV, hvis der foretages en markedsafdækning, hvor markedet bliver undersøgt nærmere, eller ved indhentning af to eller flere tilbud, eller ved annoncering på fx hjemmeside. 

Generelle regler og udbudsretlige principper

Endelig har kommunerne mulighed for at iagttage sociale hensyn i forbindelse med deres udbud, blot dette sker under iagttagelse af udbudsloven og de grundlæggende udbudsretlige og forvaltningsretlige principper.

EU’s udbudsregler skal bl.a. sikre, at alle virksomheder har lige adgang til offentlige kontrakter. Det vil være i strid med reglerne, hvis ordregiver fastsætter en social klausul, som i realiteten kun kan opfyldes af en leverandør eller en eksklusiv gruppe af leverandører, eller hvis det vil være vanskeligere for leverandører fra andre medlemslande at overholde kravet. En social klausul ikke må heller ikke diskriminere arbejdstagere fra andre medlemslande.

Ved opgaver af social karakter vil det være relevant at inddrage erfaringer/kompetencer med pågældende opgaver, hvilket kan give socialøkonomiske virksomheder en (lovlig) fordel. Det betyder, at den offentlige myndighed ikke må tillægge det vægt, at en tilbudsgiver er en socialøkonomisk virksomhed, men gerne må anvende et kriterium for udvælgelsen af leverandør, der vedrører den erfaring socialøkonomiske virksomheder eller virksomheder, der samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, har.

Udbudslovens § 162:

·         ”Stk. 3. Ved tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf. stk. 1, nr. 3, vurderes tilbuddet på grundlag af underkriterier som for eksempel kvalitative, miljømæssige eller sociale aspekter. Underkriterier kan omfatte:

o   kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, design for samtlige brugere, sociale, miljømæssige og innovative karakteristika og handel og betingelserne herfor […]”.

Fra de særlige bemærkninger til bestemmelsen:

·         ”Derudover kan kriterier for tildeling eksempelvis være forbundet med ansættelse af langtidsledige eller iværksættelse af uddannelsesinitiativer for ledige eller unge i løbet af gennemførelsen af den kontrakt, der skal tildeles.”

 

Kilder:

Horten Advokater: RET & INDSIGT no. 1-2016

Kooperationen, konsulent Ulrik Boe Kjeldsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Vejledning til udbudsloven

Retsinformation: Udbudsloven - LOV nr 1564 af 15/12/2015