Sociale iværksættere er ofte meget tændt på den sociale idé, men knap så meget på den forretnings- og indtjeningsmæssige side af virksomheden. Som erhvervsrådgiver møder man normalt iværksættere med en kommerciel ide til en virksomhed. Det er derfor lidt af en omvæltning at møde en iværksætter hvis fokus ikke er på produktet, men på den sociale udfordring man vil løse.

Mange sociale iværksættere baserer deres forretningside på samarbejde med et jobcenter, hvor jobcentret forudsættes at ville betale virksomheden for at levere arbejdstræningsforløb for ledige. Det er imidlertid de færreste jobcentre der indgår denne type aftaler med en nystartet virksomhed. Iværksætteren skal derfor udvikle en driftsmodel, der i videst muligt omfang baserer sig på salg af varer og tjenesteydelser og ikke på salg af arbejdstræningsforløb for jobcentre.

Mange socialøkonomiske virksomheder har en uforholdsmæssig stor del af deres omsætning fra et jobcenter eller socialforvaltning. Det gør virksomheden sårbar over for udsving i kommunernes vilje og evne til at prioritere indkøb af sociale og beskæftigelsesrettede ydelser hos eksterne aktører. Det svarer til at en kommerciel virksomhed har størstedelen af sin omsætning fra èn enkelt kunde. Hvis denne kunde vælger at købe sine produkter hos en konkurrerende virksomhed, eller presser prisen, kommer virksomheden i store udfordringer.

Vejledningsindsatsen overfor en social iværksætter må derfor rette sit fokus mod størst mulig uafhængighed af jobcentrets køb af ydelser hos virksomheden.

Nedenstående case-eksempel er et godt eksempel herpå:

En ansat fra et bosted for udsatte unge har en idé om, at han gerne vil lave en socialøkonomisk virksomhed, hvor han kan have borgere fra kanten af arbejdsmarkedet i nogle forløb som kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, bl.a. de unge han kender til gennem sit arbejde på et bosted.

Hans fokus er, at han gerne vil hjælpe en borgergruppe med at få en meningsfuld hverdag, og lære dem nogle grundlæggende ting om at have et job, og derigennem gøre dem klar til at indgå på det ordinære arbejdsmarked.

For at imødekomme sit mål om at gøre en forskel for målgruppen, har han en idé om, at den virksomhed han vil oprette, skal beskæftige sig med B2B pakkeløsninger.

Virksomhedsdriften fylder kun meget lidt i hans idé. Det der altovervejende fylder i hans mindset er fokus på at gøre en forskel for ressourcesvage borgere. Han har dog tidligere drevet selvstændig forretning. Til trods herfor er den del af projektet der handler om kunder, budgetter, salg og markedsføring stort set fraværende. Han har ingen fokus på behov for en økonomisk tænkning ift. mængde af opgaver der er nødvendige, hvilken pris han skal tage for håndtering af en opgave, eller anden form for viden om det at starte en virksomhed.

Han har den forforståelse, at kommunen selvfølgelig vil købe en række forløb hos hende, så han dermed har en indtægt herfra, som kan bære virksomheden.

Hans mind-set er fokuseret omkring at hjælpe en borgergruppe, og han har svært ved at erkende, hvorfor han ikke bare kan basere hans virksomheds indtægter på forløb, hvor han får borgere tildelt fra kommunen, og en betaling herfor.

Han bliver en del af projektet, hvor en socialøkonomisk konsulent begynder at udfordre hans tænkning, give hende stof til eftertanke, eksempelvis omkring, hvad han vil gøre, hvis et politisk tiltag betyder at jobcentret vælger, at opkvalificerende forløb for borgere skal foregå internt i kommunen, og dermed ophæver en eventuel kontrakt med hende.

Der begynder at ske små skift i iværksætterens opfattelse, men der er i en lang periode stadig et stort fokus på målgruppen og et meget lille fokus på selve forretningen. Der er i praksis tale om et længerevarende coaching-forløb, hvor der arbejdes med at flytte fokus fra den sociale indsats, henimod en hardcore forretningstænkning – dog stadig med det sociale aspekt som en væsentlig faktor. Det er jo en socialøkonomisk virksomhed!

Ved kontinuerlig opfølgning, forskellige møder med jobcenter, socialforvaltning og andre kommunale aktører, deltagelse i nogle fællesaktiviteter, workshops og netværksmøde med andre socialøkonomiske iværksættere, sker der gradvis en større og større ændring i iværksætterens opfattelse af nødvendigheden af, at skabe en virksomhed, der er økonomisk bæredygtig, og rummer egentlige ansatte i form af fleksjobbere, en kerne af medarbejdere, som er en base for at indgå kontrakter med virksomheder, der skal købe pakkeopgaver af den nye socialøkonomiske virksomhed.

Til sidst er han klar til at tænke på sin forretning, og projektet vil afslutte forløbet og vil vejlede om muligheder for at få videre hjælp gennem det etablerede erhvervsfremmesystem.

Virksomheden kom i gang og er i dag en succesfuld socialøkonomisk virksomhed.

 

5 tips til at hjælpe en social iværksætter videre

Følgende 5 punkter kan hjælpe dig til at rådgive en social iværksætter bedst muligt.

1. Hjælp med at definere forretningen

Du har en omfattende viden om, hvordan en virksomhed kan blive bæredygtig. Derfor kan du hjælpe den sociale iværksætter med at definere sine forretningsområder, styrke organisationen og sikre finansieringen. Tag eventuelt udgangspunkt i mini-forretningsplanen, Social Business Model Canvas – en udgave som er tilpasset sociale iværksættere i forhold til det oprindelige Business Model Canvas, så der tages højde for forretningens sociale formål.

Link til Social Business Model Canvas: https://www.startupsvar.dk/socialoekonomisk-business-model-canvas

2. Hjælp med at skabe balance mellem forretning og det sociale formål

Sociale iværksættere bruger rigtig mange timer på at ”være der” for de udsatte medarbejdere, de har ansat. Ofte skal de finde en balance mellem en produktivitet, der kan skabe en bæredygtig forretning og ansatte, der kan levere en arbejdsindsats på maksimalt to timer dagligt. Understøt entusiasmen for at gøre en social forskel for de udsatte.

3. Skab kontakt til relevante instanser

Den sociale iværksætter kan have et behov for at søge sparring internt i din kommune. Du kan hjælpe med at skabe kontakt til de relevante afdelinger i kommunen – måske de også kunne have glæde af et samarbejde med den socialøkonomiske iværksætter om underleverancer eller andre arbejdsopgaver

4. Vejled til den rette finansiering

Hjælp med at udpege relevante fonde eller puljer, der kan sikre en opstartsfinansiering. Og hjælp med at definere en strategi, der kan skabe en bæredygtig indkomst på lang sigt.

5. Synliggør værdiskabelsen

Det er vigtigt, at den sociale iværksætter kan dokumentere sin værdiskabelse, når ikke den måles i kroner og ører. Hjælp den sociale iværksætter med redskaber og viden om, hvordan den sociale indsats kan måles – og dermed også synliggøres overfor potentielle kunder, banker og investorer. Her kan du blandt andet bruge følgende værktøjer:

Socialøkonomisk Iværksætterguide 

Inspiration til forretningsudvikling af socialøkonomiske virksomheder