Rundt om i Nordjylland findes mange gode eksempler på private virksomheder, der tager socialt ansvar. Nedenfor er indsat flere cases:

Gamle Mursten knuser ikke gamle mursten

Det danske firma Gamle Mursten renser gamle mursten og sælger dem videre til kunder, der vil have et hus med sjæl og et patineret ydre. Det er godt for miljøet, og samtidig er det blevet en del af virksomhe-dens DNA at ansætte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Det startede som en undren. Hvorfor kunne man ikke få brugte mursten til sit hus?

Det spørgsmål blev startskuddet til den sociale virksomhed Gamle Mursten, der siden 2003 har maskin-renset brugte mursten ved hjælp af vibrationsteknologi, så de kan bruges igen uden at blive badet i vand og kemikalier. 

Brugte mursten er guld værd

I dag er virksomheden en af Danmarks førende virksomheder inden for genbrug af byggematerialer, og hjælper til med at spare miljøet for store mængder CO2. Det fortæller direktør og indehaver Claus Juul Nielsen.

Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV) åbnede i 2019 sammen med Gamle Mursten en produktionslinje i Brønderslev. Her renser virksomheden gamle mursten, så de kan indgå i nye byggeprojekter. Gamle Mursten Nord’s mål er at:

•                          Sikre lokal håndtering af lokale ressourcer

•                          Forbedre miljøet og det lokale CO2-regnskab

•                          Bevise, at cirkulær økonomi er relevant og bæredygtigt

•                          Løfte og opkvalificere borgere, der savner tilknytning til arbejdsmarkedet

•                          Skabe lokale arbejdspladser

•                          Lokalt kredsløb

Ved at rense mursten fra nedrivningsmodne bygninger i Nordjylland holder virksomheden stenene i lo-kalt kredsløb, og miljøet spares for energibelastningen ved brænding af nye mursten. Hver genbrugt mursten sparer miljøet for 0,5 kg CO2. Der går typisk 16.000 mursten til at bygge et enfamiliehus – dvs. du sparer 8 ton CO2 ved at bygge med gamle mursten i stedet for nye. Det er cirkulær økonomi i praksis.

Arbejde med mening

Gamle Mursten Nord er et cirkulært affaldsanlæg med social samvittighed. Anlægget beskæftiger borge-re, der savner tilknytning til arbejdsmarkedet: Mennesker med arbejdsskader, flygtninge eller psykisk sårbare. Virksomheden opkvalificerer borgerne, hjælpe dem videre i et meningsfuldt arbejdsliv og un-derstøtte lokal beskæftigelse og vækst. AVV har i forvejen gode erfaringer med lignende projekter i de-res reparationsværksteder tilknyttet AVVs Genbrugsbutik. Her har 49 mennesker gennem de seneste år været tilknyttet AVV’s værksteder. 

 

Råd & Dåd arbejder for at integrere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet

I landsbyen Attrup, i Jammerbugt Kommune arbejder Råd & Dåd for at vise, at alle dur til noget, og det kommer hele lokalsamfundet til gode. Lokalbefolkningen får hjælp, mens mennesker på kanten af arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse.

Siden 1994 har den socialøkonomiske virksomhed Råd & Dåd i Brovst arbejdet for at integrere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet ved at skabe bo- og arbejdsmuligheder for dem. Virksomheden driver en genbrugsbutik, et økologisk gårdbutik, et gartneri og senest er en lille lokal købmandsbutik kommet til, men de ansatte udfører også serviceopgaver for blandt andet ældre borgere i områdets landsbyer.

Råd & Dåd er nemlig både sat i verden for at hjælpe folk i job, men også for at hjælpe lokalsamfundet. Det fortæller projektleder Rasmus Højen.

I Brovst dur alle mennesker til noget

”Alt hvad vi gør, og alt hvad vi har gjort, har været tilpasset de behov, som vi ser i lokalsamfundet. Da vi startede var der ældre borgere, som havde brug for hjælp til for eksempel reparationer på huset eller i haven eller til vareudbringning, mens der også var mennesker, som ikke havde noget at give sig til. Og lagde man de forskellige behov sammen, var der basis for at starte vores virksomhed,” fortæller Rasmus Højen.

20 år senere eksisterer Råd & Dåd stadig. Ligesom dengang i 1994 er mantraet stadig det samme: Alle dur til noget.

Balance mellem det sociale og økonomiske

”Den økonomiske del af vores virksomhed fylder måske en fjerdedel, mens det sociale fylder tre fjerdedele. Det er fra det sociale, vi altid har haft vores største indtægt fra, men det er også der, den største udfordring har ligget i at få det for det, som det kostede. De produkter, vi laver og ydelser, som vi tilbyder, blandt andet håndværkstilbud, har vi altid kunnet få prisen for,” siger Rasmus Højen.

Der kan dog være udfordringer forbundet med at være en socialøkonomisk virksomhed og få de ansatte på almindelige vilkår til at tænke i både den sociale og den forretningsmæssige bane, fortæller Rasmus Højen og tilføjer, at virksomheden altid er omstillingsparat, så den kan tilpasse sig til nye behov, der måtte opstå.

”Ansætter vi fem pædagoger kan det være svært at få dem til også at tænke i virksomhed. Vi mener, at metoden, til at mennesker får det godt, er, at de laver noget meningsfyldt. Og for at det skal være meningsfyldt, skal man også kunne sælge det, man laver, og få en anerkendelse for det. Det vi laver, skal kunne omsættes i kroner og ører, for den vej igennem får man en anerkendelse for, at man laver et godt produkt,” siger han. 

Skovsgaard Hotel udsprang fra et behov i lokalbefolkningen

Skovsgård Hotel er ejet af lokalbefolkningen, og hotellet sørger både for at holde gang i landsbylivet og skabe arbejdspladser på særlige vilkår.

Skovsgård Hotel i Nordjylland blev ikke startet af en eller to personer, men af en hel landsby, nemlig landsbyen Skovsgård uden for Brovst, i 1992. I dag er hotellet ejet af 275 lokale andelshavere.

På hotellet bliver der holdt alt mellem barnedåb og begravelse, ligesom man kan spise og overnatte, fortæller leder af Skovsgård Hotel Erik Klit Christensen.

Socialøkonomi holder liv i lokalsamfundet

For os er det meget vigtigt med den lokale tilknytning. I og med hotellet udsprang fra et behov i lokalbefolkningen, har vi et meget tæt forhold til lokalbefolkningen.

”Uden Skovsgaard Hotel havde der ikke været det samme liv her i byen. Vores hotel er for lokalsamfundet også et musikhus, kulturhus og et naturligt samlingssted for foreninger og generelt for hele lokalsamfundet. Og så er det selvfølgelig også et sted, hvor kommunen kan få arbejdspladser til borgere på særlige vilkår,” siger Erik Klit Christensen.

Både den sociale del i forhold til at beskæftige mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og i forhold til lokalbefolkningen spiller ifølge Erik Klit Christen rigtig godt sammen:

”Det er uhyre vigtigt at få lokalbefolkningen med, fordi de er en vigtig medspiller i hotellets aktiviteter. I og med at vores medarbejdere primært bor i lokalmiljøet kan de opleve medborgerskab og får mulighed for at skabe sig en identitet i lokalsamfundet. Det betyder også, at vores medarbejdere mødes med kunderne både på hotellet og i lokalmiljøet. Det er vigtigt, så de kan få anerkendelse for dem, de er, det de producerer og for deres kompetencer,” siger han.

Og det sidste – det med kompetencerne - er en stor del af Skovsgård Hotels filosofi:

”Man skal se på, hvad hver enkelt kan tilføre af kompetence til fællesskabet. De færreste medarbejdere kan alt, men alle kan et eller andet, og på den måde kan vi drive vores hotel. Det, synes jeg, er en charmerende tanke,” slutter Erik Klit Christensen.